Job Description
Har du lyst til at være en del af et team, der arbejder med organiseret kriminalitet i kri-minalforsorgen? Har du erfaring med rocker-bandeområdet og kan du bidrage til ko-ordinering af indsatsen på tværs af myndigheder? Så er du måske vores nye kollega.Direktoratet for Kriminalforsorgens Koncern Sikkerhed søger en sagsbehandlende sikkerhedskonsulent til teamet, der arbejder med organiseret kriminalitet. Teamet er det nationale bindeled for kriminalforsorgens indsats på området, og som sikkerhedskonsulent får du til opgave at bidrage til teamets arbejde og fremadrettede udvikling. Arbejdet i teamet består blandt andet af konkret sagsbehandling relateret til teamets målgruppe, undervisning af kriminalforsorgens medarbejdere, løbende udvikling samt ledelsesbetjening og tæt samarbejde med bl.a. kriminalforsorgens områder og politiet.Om osKoncern Sikkerhed består af ca. 30 medarbejdere fordelt på tre enheder, der har det overordnede ansvar for at understøtte, styre og udvikle kriminalforsorgens samlede sikkerhedsindsats. Som medarbejder i Koncern Sikkerhed vil du derfor få berøring med og indflydelse på en lang række af kriminalforsorgens helt centrale dagsordener.Koncern Sikkerhed har det overordnede ansvar for f.eks. indsatser, der skal medvirke til at undgå undvigelser fra fængsler og arrester, indsmugling af ulovlige effekter og narkotika og for at forebygge overfald på ansatte og indsatte.Enheden består, ud over teamet, der arbejder med organiseret kriminalitet, af to teams, der arbejder med henholdsvis radikalisering og ekstremisme samt efterretnings- og analyseudvikling.Koncern Sikkerhed har et tæt samarbejde med Justitsministeriet og de øvrige aktører i straffesagskæden, herunder politiet og Politiets Efterretningstjeneste.En af målsætningerne for kriminalforsorgens sikkerhedsorganisation er at arbejde fokuseret med sikkerhed, så kriminalforsorgen kan handle proaktivt i forhold til trusler mod orden og sikkerhed i kriminalforsorgens institutioner og samfundet i øvrigt.Dine opgaverSom vores nye medarbejder vil du skulle bidrage til understøttelse af kriminalforsorgens sikkerhedsindsats bl.a. ved løbende monitorering af rocker-/bandeområdet med henblik på at sikre optimal placering og sammensætning af indsatte, men også ved at sikre, at kriminalforsorgsområderne, institutionerne og direktoratets fagkontorer i dagligdagen kan få konstruktiv sparring og input til deres opgaveløsning.Helt konkret vil du skulle arbejde med bl.a. sagsbehandling, besvarelse af henvendelser, udarbejdelse af aktuelle sikkerhedsorienteringer, indsamling, vurdering og validering af oplysninger, udarbejdelse af informationsmateriale og opdatering af lokale it-systemer.Du vil også skulle indgå i understøttelse af relevante faglige fora i kriminalforsorgen og samarbejde med andre fagenheder, ligesom du vil skulle være med til at opdyrke et endnu tættere samarbejde med vores vigtigste samarbejdspartnere internt i kriminalforsorgen samt i politiet.Om digKendskab til målgruppen, viden om organiseret kriminalitet og erfaring fra kriminalforsorgen vil blive vægtet højt, men er ikke et krav. Du skal være en skarp sagsbehandler, have mod på rutineopgaver, være pragmatisk og konstruktiv.Der vil ved udvælgelsen samtidigt blive lagt vægt på, om du:har sikkerhedsmæssig forståelsehar konstruktive samarbejdsevner og er en god kollega - også på tværs af organisationener beredvillig og servicemindedkan arbejde fagligt, systematisk og selvstændigter positivt bidragende til opbygning af opgaver og teamudviklinghar personlig og faglig autoritet og gennemslagskrafthar gode formidlingsevnerVi tilbyderEt arbejde med spændende og højaktuelle arbejdsopgaver i en organisation, der er i rivende udvikling og gode, kompetente kolleger. Du får et arbejdsindhold, der har stor samfundsmæssig betydning og mulighed for at udnytte din faglighed. Du kan i høj grad være med til at sætte dit præg på arbejdsgange og samarbejdsflader. Du vil møde en enhed med humor, høj faglighed, nysgerrighed og en uformel omgangstone.Løn- og ansættelsesvilkårAnsættelse og aflønning sker i henhold til relevant overenskomst. Der vil kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer. Hvis der ansættes efter AC-overenskomsten, vil der eventuelt kunne ske indplacering som specialkonsulent.Det er en fuldtidsstilling, der ønskes besat snarest muligt.Ansættelsesområdet er kriminalforsorgen. Arbejdspladsen er beliggende Strandgade 100, 1401 København K.Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom at du skal kunne opret-holde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.AnsøgningStillingen søges elektronisk via linket ”Søg stillingen”.Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være mod-taget i rekrutteringssystemet senest den 1. september 2024.Vi forventer at afholde samtaler i uge 39Yderligere oplysningerDu kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte enhedsleder Louise Aagaard Larsen på telefon 72554901.Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.Kriminalforsorgen
Apply
Go Back