Job Description
Tænker du på en arbejdsplads hvor du har indflydelse og kan sætte dit præg på mange spændende opgaver inden for næsten hele HR-paletten?Så grib muligheden nu for at blive en del af et godt og stærkt arbejdsfællesskab, hvor vi bliver klogere sammen og er opsat på at sikre en solid HR drift og udvikling.Du får 40 gode kolleger i HR og Organisationsudvikling, som har forskellige uddannelsesbaggrunde, fagligheder, kompetencer og opgaver. Det skaber et mangfoldigt og dynamisk miljø med gode sparringsmuligheder, som bidrager til gode løsninger for ledere og medarbejdere - og i sidste ende vores borgere i Ballerup Kommune. Dine nærmeste kolleger bliver team udvikling og arbejdsmiljø som bl.a. arbejder med ledelses- og organisationsudvikling, arbejdsmiljø, MED samarbejde, kursusplanlægning samt rekruttering og onboarding.Stillingen er en fast stilling på fuld tid (37 timer/ugen) og du får din daglige gang på Ballerup Rådhus.Dine vigtigste opgaverStillingen rummer en bred opgaveportefølje inden for vores samlede opgavefelt.Dine primære opgaver bliver at varetage vigtige driftsopgaver og samtidig være med til at videreudvikle HR-opgaverne i teamet. Du bliver også faglig ansvarlig for at drive nogle HR-udviklingsopgaver, hvor vi ser potentiale for nye indsatser og forbedringer med afsæt i kommunens opdaterede strategi for fastholdelse, uddannelse og rekruttering (FUR).Opgaver generelt:Koordinator på forskellige onboarding opgaver, bl.a. i onboarding af nyansatte ledere, introdag for nyansatte medarbejdere samt opfølgning og databearbejdning af fratrædelsesårsagerFaglig ansvarlig for 'arbejdsgruppe onboarding' for kommende implementering af et nyt onboarding- og kompetenceudviklingssystemKoordinator og administrator på kommunens kurser, herunder aftaler med kursusudbydere samt kursusadministration og support af den fælles kursusportalKvalitetssikring af indkomne stillingsopslag i tæt samarbejde med kollegaer (Ballerup Kommunes rekrutteringssystem, Emply administreres og styres i teamet)Faglig ansvarlig for rekruttering af kontorelever. Dette sker i tæt samarbejde med kollega, bl.a. omkring ansættelser, uddannelsesaftaler, opfølgningssamtaler, dialog med uddannelsesinstitutioner, administrative opgaver samt planlægning af afskedsreception m.m.Deltagelse i andre tværfaglige arbejdsgrupper, fx planlægning af kommunens ledelsesuge 44, strategisk kompetenceudvikling og introduktion for nyansatte ledereAktiv deltagelse i teammøder og sparring med kollegaer omkring driften og den løbende udvikling af vores fælles kerneopgaverLettere administrativ support til ledelsesgruppen i enheden.Dine kompetencerHar en relevant uddannelse for stillingenHar arbejdet med onboading, gerne i en kommune eller region, og du har måske arbejdet med Emply eller et andet rekrutteringssystemEr vant til at have selvstændigt ansvar for at drive dine opgaver samt koordinere og lave aftaler med kolleger om fælles opgaverFinder stor energi, og ser det værdifulde i at sørge for en sikker drift og af vores mange HR-opgaverHar god erfaring med at arbejde i forskellige it-systemer og ser dig selv i Ballerup Kommunes digitale dagsorden, hvor vi løbende digitaliserer arbejdsgange for at effektivisere og bruge ressourcerne bedst muligtHar erfaring med eller vil lære at arbejde med og opsætte HR dataEr en aktiv mødedeltager og sparringspartner og ser stor værdi i at bidrage til at løfte vores faglighed hvor vi udfordrer hinandenEvner at arbejde helhedsorienteret, og har blik for at koordinere og tænke opgaver sammen, så vi fremstår effektive og understøttende for organisationenHar stærke kommunikative evner, både mundtligt og skriftligtHar en positiv og smittende indstilling til at vi løfter i flok, og giver den en ekstra skalle, når det er nødvendigt.Det får du hos osStor fleksibilitet, vide rammer for egen planlægning og opgaveløsning samt mulighed for at arbejde hjemme, når opgaverne tillader detEn grundig introduktion og onboarding med både social buddy og faglig mentor tilknyttetEn spændende stilling med forskelligartede opgaver i en dynamisk organisation med mulighed for at udvikle dig i opgaverne og sætte dit præg på løsningerneEt tæt og udbytterigt samarbejde med erfarne kolleger, hvor vi er gode til at hjælpe hinandenEn bred kontaktflade med ledere i Ballerup Kommune samt eksterne samarbejdspartnere.En stærk samarbejdskultur præget af åbenhed i en uformel organisation, hvor der er højt til loftetHvem er viHR og Organisationsudvikling er en forholdsvis ny enhed organiseret i fire teams med 40 medarbejdere. Du og ni andre kolleger udgør sammen team udvikling og arbejdsmiljø og refererer til HR-chefen.Du bliver en del af en ambitiøs enhed, som vægter faglighed og arbejdsfællesskab meget højt. Vi er nysgerrige på hinanden og vores forskellige arbejdsfelter, og vi sætter en ære i at skabe de bedste forudsætninger for, at ledere og medarbejdere kan lykkes med deres kerneopgaver.Vi arbejder med hele HR-paletten, dvs. alt inden for HR, rekruttering og onboarding, personalejura, løn og ansættelse, ledelses- og organisationsudvikling, arbejdsmiljø og MED- samarbejde.Vores interne trivsel og arbejdsmiljø betyder rigtig meget, og vi tager os tid til at hygge og være sammen. Mange går sammen til frokost, vi har en ugentlig morgenmadsdag og vi tager os tid til at tale med hinanden i hverdagen.HR og Organisationsudvikling er en del af Center for Politik og Organisation på ca. 80 medarbejdere og består af fire enheder: Digitalisering, Politisk Sekretariat, Stadsarkivet samt HR og Organisationsudvikling. Centret er en af kommunens tre stabsfunktioner, og vi arbejder således i hele kommunen, og medvirker til at understøtte det tværgående perspektiv i den daglige opgaveløsning.Centerets kerneopgave er at skabe værdi for vores borgere og virksomheder ved at understøtte vores organisation og politikere. For at lykkes med det, skal vi både understøtte organisationen, udvikle nye løsninger og bidrage til at sætte retningen for organisationen.Fire principper fra ledelsesgrundlaget er afsættet for løsningen af centrets kerneopgave:Vores stabile drift er fundamentetVi skaber bedre effekterVi udvikler velfærden sammen med andreVores organisation er robust.Ballerup Rådhus har desuden en lækker kantine, personaleforening, fitnessrum og en del forskellige medarbejdertilbud. På rådhuset sidder alle i storrumskontorer, og der er en udpræget samarbejdskultur på tværs af centre, ledelser og medarbejdere.Vil du vide mereDu kan få mere at vide ved at kontakte HR Chef Kim Fischer Nørbjerg på telefon 6138 8806.Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads påAnsættelsesproces og lønAnsættelsesdatoen er 1. oktober 2024 eller snarest muligt.Vi forventer at holde 1. samtalerunde den 20. august 2024 og 2. samtalerunde den 26. august 2024.Der vil være en mindre case i forbindelse med 2. samtalerunde.Ansøgningsfrist: 11. august 2024.Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid den 1. april 2024.Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.Vi glæder os til at møde dig.Ballerup Kommune
Apply
Go Back